Del 1:
Slutningen af sidste uge og denne uge har været udråbt til "store rejsedage" på Kastrup, så jeg tager hjemmefra i god tid. Det er surt at misse flyet pga. et par tosser der stjæler tiden.
Togrejsen på 40 minutter forløber gnidningsfrit med linje C fra Ordrup station, til Nørreport hvor jeg skifter til Metroen mod lufthavnen. Dejligt at have så nem (og billig) adgang til lufthavnen.
På vej fra metroen til SAS Fast Track printer jeg et papir boardingpas ud, selvom rejsen er booket fra min EuroBonus profil tager jeg ingen chancer, det er jo for pointene
På trods af at der kun er en håndfuld passagerer foran mig i køen til sikkerhedskontrollen er der alligevel nogle minutters venten. Det med at man skal tage væsker op af tasken er åbenbart ikke nået ud til alle.
Fra Fast Track sikkerhedskontrollen er der kun 30 skridt og et venstresving til Loungen. Ingen kø for at komme ind og jeg tager trappen op til Gold Loungen. Et hurtigt kig viser at BusinessClass hjørnet er fyldt, formentlig med ikke BusinessClass'ere...
Jeg skriver i gæstebogen hvorefter jeg kigger på dagens menu. Dagens hovedattraktion er røget laks og så en varm suppe. Laksen så ikke alt for frisk ud, så det bliver en lille skål suppe garneret med croutoner og lidt purløg - fint skal det være! Da både suppen og vejret er varmt idag skyldes det hele ned med en GT.
Så var det tid til lidt surfing, men desværre kunne jeg ikke oprette forbindelse til hverken SASWIPOINT eller CPHHOTSPOT, øv. Tiden frem til boarding gik med musik og læsning. Det var faktisk meget hyggeligt og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft tid til bare at sidde og slappe af med et blad - der til et glas rosé og lidt snacks.
Boarding startede 25 minutter før afgang, prioriteret ombordstigning blev annonceret og til en vis grad efterlevet. Jeg var, næsten som sædvanligt, først ombord og fandt mig hurtigt til rette på 1C
SAS Scandinavian Airlines SK2587 København Kastrup - Palma D Mallorca
Dato: 01JUL2014
Afgangstid: 16:00
Ankomsttid: 19:05
Varighed: 3h 05m
Flytype: Airbus 319-XXX
Registrering: OY-KBT
Plads og klasse: 1C SAS Plus
EuroBonus BasisPoint: 4.000
Ombordstigningen forløb relativt hurtigt og pushback var 5 minutter før tid.
Serveringen startede umiddelbart efter skiltet med sikkerhedbæltet blev slukket, der gik dog et stykke tid inden vinkler tilbudt noget at drikke. Her ser jeg et klart forbedringspotentiale, der får det hele til at virke lidt mere prof, start med st tilbyde drikkevarer, derefter mad og så drikkevarer igen.
Dagens ret bestod af Tuna Cream, Hoisin Chicken & Pear Cake - et såkaldt "Evening Meal".
Retten smagte ganske ok, men vilde ris smager nu engang bedst når de er varme. Tun cremen var ganske udemærket og den lille smule marinerede gulerod der var til komplimenterede den godt sammen med de sprøde græskarkerner. Pærekagen var en klassisk sukkerbrødskage med pærestykker i og sukker og kanel på toppen. Udseendet gjorde den ikke megen retfærdighed, for den var faktisk ganske velsmagende.
Evening meal
Evening meal
Jeg fik også et stykke pizza, der ærlig talt skuffede. Æsken og den måde de spises på er super smart, men selve pizzaen der var med cheddar og svampe skuffede. Den var ikke ordentligt varm, blød og smagte ikke af hverken cheddar eller svampe. Jeg er lidt i tvivl om det er et skridt frem eller et skridt tilbage når jeg sammenligner med de gamle Wraps. Nogen stor oplevelse var det ikke
Den nye Pizza
Emballagen var meget smart, men pizzaen holdt desværre ikke same niveau
Cirka 10 minutter efter serveringen af maden blev vi tilbudt drikkevarer. Jeg fik en mousserende vin, serveret i et af de klassiske Orrefors-glas. Jeg fik også en Cola Zero.
Mousserende vin serveret i Orrefors Glas
Servicen ombord var generelt god, personalet var i rigtigt godt humør og der var en udpræget feriestemning. Selv sad jeg i 1C, havde et yngre par med en baby i 1AB. Øvøv tænkte jeg fra start, men lillemand opførte sig eksemplarisk under hele flyvningen - godt hjulpet på vej at nogle forældre der var gode til at aktivere når der var tendens til uro.
Der blev delt legetøj ud til alle børn og de fleste opførte sig pænt undervejs. Enkelte passagerer i Minus havde en ide om at området fra galley og ned til række 3 var en slags lounge hvor man kunne stå og snakke. Det sluttede da også med at et løbende(!) barn rev min iPad på gulvet, heldigvis overlede den og så var det også slut med at løbe, og folkemængden fandt deres pladser igen.
Kort før indflyvningen blev påbegyndt meddelte styrmanden om SAS officielle is-policy på Mallorca. Alle børn skal have mindst 3 is om dagen, morgen, middag og aften... Formentlig det tætteste jeg har været på charter de sidste 15 år, men det blev da til et godt grin.
Indflyvningen var meget rolig og landing enligt tidstabel. Jeg kom af som nr. 3 og fandt hurtigt loungen.
Fortsætttelse følger