Bakgrund och introduktion

Med udsigten til en ekstra lang weekend i anledning af Kr. Himmelfartsdagen, ville jeg benytte chancen for at tage ud og rejse. Valget af destination faldt på Amsterdam.

På flygplatsen

Jeg ankom til Københavns Lufthavn godt halvanden time før afgang, og benyttede som sædvanlig check-in automaterne i forhallen til at checke mig selv og min bagage ind. Dette gik helt smertefrit, men bagage drop’en tog dog lidt tid, da damen i skranken var optaget af en passager, hvis billet åbenbart ikke var i orden. Der gik lidt inden jeg blev opmærksom på, at der også fandtes muligheden for self-service bagage drop helt henne i det ene hjørne ved Business check-in skrankerne (i venstre side af afgangshallen i T3). Denne mulighed anede jeg ikke eksisterede, og en tydelig skiltning ville da have været en fordel. Men så lærte jeg også noget nyt den dag. Helt klart nemmere at anvende denne, og der må da også gerne blive flere af dem.

Efter check-in gik jeg gennem SAS Fast Track, hvilket også gik nemt og smertefrit. Da jeg var i god tid, var der også lejlighed til at besøge SAS Gold Loungen, for at slappe lidt af samt få lidt at spise og drikke. Denne dag omkring kl. 16:45 var der pænt fyldt op med mennesker, men jeg fandt da en behagelig stol at sidde i. Udbuddet af mad og drikke var ganske okay, ikke noget ekstraordinært, men heller ikke skuffende.

Lounge:

Loungen är recenserad separat från flygningen. Du kan läsa mer om loungen i loungerecensionen.

Läs mer om den besökta loungen »

Ombordstigning och första intryck

Der var nogen kø ved boarding, og jeg er ikke helt sikker på, om de havde prioriteret boarding på denne flyvning. Men det gik rimeligt hurtigt med at komme ombord, hvor jeg havde valgt plads 1A. Sædet ved siden var i øvrigt tomt, ved ikke om det var en bevist seat block. Personalet var vist hovedsageligt dansk. Velkomsten var ikke noget specielt, men heller ikke dårlig. Da jeg sad på forreste række, og der var godt fyldt op med mennesker og håndbagage, tilbød en fra personalet at tage min taske og sætte den ind i et skab, indtil vi var kommet i luften, hvorefter jeg kunne få den tilbage. Samme procedure før landing.

Internet ombord

Fandtes ikke.

Måltider och Service

Servicen ombord var denne dag ganske god og venlig, men også lettere fortravlet, hvilket sikkert også kan tilskrives den relativt korte flyvetid på lidt over en time. Måltidet bestod af lidt tunmousse med lunt brød til forret, en hovedret med marineret kylling og vilde ris samt salat, og et stykke pæretærte til dessert. Maden smagte ganske udmærket, omend tærten efter min smag var lidt for meget til den bløde og søde side. Drak et glas vand til maden, og herefter en flaske mousserende vin, serveret i Orrefors glas.

Ankomst

Ankomsten var til tiden, hvilket blev annonceret som ”1o minutter før tid”. Planmæssig ankomst var 19:35, og vi holdt vel ved gaten omkring 19:31.  Bagagen kom ca. 20 minutter efter ankomsten.

Slutsats

Alt i alt var jeg ganske godt tilfreds med denne tur. Turen forløb ganske planmæssigt, og tingene fungerede efter hensigten, bortset fra bagage drop, som kunne have gået hurtigere.