Har selv lige overstået en Dividend Miles tur hvor der bla indgik FRA-ICN retur i First med Asiana, og BKK-HKG i First med Thai.
Et par spredte kommentarer:
Overnatning i Seoul:
Boede på Hyatt Regency der ligger ret ved lufthavnen. Jeg synes det var for dyrt og det gav i alt fald ikke mig nogen "wow" oplevelse , så kik på andre alternativer, evt Incheon city som Jacob nævner.
Når du checker ind i BKK på turen til HKG, så husk at Thai First har sit helt eget checkin område mærket "A", længst til venstre i afgangshallen. Ingen grund til at gå ned til det almindelige checkin område. Og forbered dig på at check in altså går hurtigt her ! Jeg havde overnattet på Novotel i lufthavnen natten før, og fra jeg checkede ud fra hotellet og til at jeg sad bekvemt i Thais first lounge, var der altså kun gået 25 minutter !!! I øvrigt var jeg ganske fornøjet med Novotel BKK airport, stort lobbyområde med restauranter, vinbar etc. Og desuden svømmepøl . Og har man lyst til at tur ind til Bangkok ligger stationen til airport Express toget 5 minutter fra hotellet.
Lounges ICN: Ved ankomsten til ICN blev jeg modtaget af en guide og ført gennem lufthavnen og afleveret i CNAC loungen tæt ved min næste gate. Skulle videre med Asiana til ICN. CNAC loungen var der i alt fald ikke meget sjov ved,så den behøver du ikke løbe efter , hvis den står på lounge hopping.
Ellers må du have en rigtig god tur !