Senaste nytt

Alitalia åbner rute mellem København og Milano (Linate)

EKCH

Medlem
Fra d. 30 marts udvider Alitalia på Københavns Lufthavn med en ny rute til Milano Linate. Der bliver i første omgang tre ugentlige flyvninger, men allerede d. 1. maj udvides betjeningen til seks gange om ugen.

Læs mere og se rutetider her: Alitalia åbner ny rute mellem Milano Linate og København - CPHTraveller.dk

Ruten er endnu ikke officielt annonceret og er først lagt i reservationssystemerne i går. For de hurtige er der således mulighed for at købe billige billetter på ruten. På alle afgange henover sommeren ser det ud at det er muligt at købe returbilletter til lige omkring 900 DKK. Det er en ok pris med tanke på at det inkluderer 23 kg. baggage, sædevalg samt snack ombord.
 

EKCH

Medlem
Så både Alitalia, SAS, Easyjet og Ryanair skal flyve mellem København og Milano.

Det virker måske lidt voldsomt med to nye flyselskaber på ruten, når der allerede er to i forvejen.

Ja der vil være fire selskaber på Milano i form af Alitalia, SAS, easyJet og Ryanair. Tror dog at Ryanair med sine flyvninger til Bergamo, vil tiltrække et lidt andet publikum end de andre tre og i stor grad udvide markedet frem for at tage passagerer fra de andre.

Milano er en af de relativ store destinationer fra CPH med ca. 430.000 rejsende i 2014 og faktisk en anelse større end Rom med ca. 420.000. Så der er pænt med volume på destinationen, men spørgsmålet er selvfølgelig om fire selskaber og op til syv daglige fly er i overkanten. Norwegian prøvede sig på CPH-MXP fra juli 2012, men holdt kun på ruten i lidt over et år grundet konkurrencen fra SAS og easyJet.

Husk desuden på at der er EXPO 2015 i Milano henover sommeren, hvilket måske også kan stimulere lidt ekstra trafik.
 
Toppen