Jeg fløj med Qatar Airways til Manila i søndags i business class - og håndbaggagen (2 stk - en trolley + rygsæk med kameragear) blev igen kontrolvejet efter jeg havde checket mine to kufferter på i alt 37 kg ind. Check-in personalet i business skranken havde ikke styr på vægtgrænsen, hun mente først det var 10 kg, men checkede så og fandt ud af at det jo er 15 kg. Tags til håndbaggage og boardingkort var også blå og uden markering af businsess class. Blev også bedt om at udfylde en SAS elastik-stickers med navn + telefonnummer til kufferterne. Måske det er ny politik, jeg har i det mindste ikke været ude for det før.
Ellers fin tur - de havde flyttet gate helt ud til enden af C terminalen i Kastrup så det var noget af en gåtur. Stadig ingen champagne pre-departure. Men der var rigeligt efter take-off. Maden var fin (jeg fik ærtesuppe + fisk + is) og velsmagende. Havde booket Al Maha i Doha og blev taget gennem security helt uden kø og direkte med elevator til Al Mourjan business lounge på rekordtid. Laurent Perrier i baren. Jeg sad på overetagen i loungen og fik lidt at spise, fin med service og en som sørgede for et nyt glas champagne uden at man skulle spørge efter det. Boarding til Manila helt smertefri. Jeg skulle bare sove derud - og der var faktisk ikke længere noget fuldt måltid på ruten (mener jeg altså der plejer at være?), kun snacks og så morgenmad. Til morgenmad fik jeg frisk frugt, scrambled æg med kylling, og brød. Der var pyjamas her, jeg prøvede ikke at spørge efter den fra København til Doha.
På intet tidspunkt blev det i øvrigt bemærket at jeg har platium kort hos Qatar Airways. Det kan muligvis være ligemeget, men når selv British Airways kan finde ud af at sige "welcome back, sir" på indenrigsruterne i UK virker det alligevel lidt fjollet når den ellers utrolig søde stewardesse byder mig velkommen og begynder at forklare hvor toiletterne er og hvordan mit sæde fungerer
Samlet ganske fin tur.