Senaste nytt

Rejse til Manila med Qatar Airways

LarsCph

Medlem
Jeg flyver til Manila i morgen fra København via Doha. Jeg tog turen for noget tid siden med Emirates og det var godkendt - men egentlig heller ikke meget mere (Tur til Manila med Emirates business class | BusinessClass.dk forum | 300 000 indlæg om rejser Jeg er væk 3,5 uge denne gang så jeg starter med at poste et review af udturen. Et hurtigt kig afslører at der ser ud til at være fyldt godt op på flyet på begge strækninger. Så bliver det spændende om Qatar klarer den fyldte kabine bedre end hvad Emirates gjorde.


København Doha - B787-8
Skærmbillede 2015-05-02 kl. 20.54.14.png

Doha Manila - B777-300ER

Skærmbillede 2015-05-02 kl. 20.54.23.png
 
Last edited:

Gus

Medlem
Rapportera gärna lite under resan! :) Någon ny spännande dricka? Får du pyjamas på båda sträckorna? God tur!
 

LarsCph

Medlem
Så er jeg ankommet til Manila - den korte variant er at det gjorde Qatar Airways super godt.

Jeg ankom til Kastrup cirka 90 minutter før afgang og der var ingen kø ved checkin overhovedet. Super venlig og hygge-snakkende check-in personale. Ingen problemer og hurtigt igennem security takket være fast track. Ellers var der 20 minutter kø. Kufferterne fik "business class" tags og tænkte at det var lidt spændende om prioritet så virkede når vi ankom til Manila, det gjorde det nemlig ikke hos Emirates.

Loungen i Kastrup (Aspire Lounge) er ikke nogen stor oplevelse så jeg havde timet det så jeg gik direkte igennem paskontrol og ud til gaten. Efter en kort ventetid sad jeg på min plads - 3A klokken 15.20. Der serveres intet med alkohol før afgang af toldmæssige hensyn men fik et glas danskvand og valget mellem koldt eller varmt håndklæde. Det sidste syntes jeg er super rart fordi det nogengange bare er rart med et koldt håndklæde - syntes jeg i det mindste. Jeg blev budt pænt velkommen da jeg gik om bord og blev vist hen til mit sæde. Inden takeoff var de rundt for at spørge om hvornår man ønsker at spise og notere ned hvilken menu. Konceptet med at man vælger spisetid helt frit syntes jeg er super godt og det fungerede fremragende i praksis. Jeg havde en del arbejde jeg gerne ville nå så jeg bad om at få maden med det samme efter afgang. Der blev serveret en lille appetizer bestående af marineret sild med creme fraiche til som var rigtig fin og meget dansk. Jeg fik et glas af den hvide champagne Billecart-Salmon til. Som forret valgte jeg "dried meat" og et glas af rose champagne Pol Roger 2006 til. Begge dele var også rigtig godt og velsmagende. Fik en lille fin skål med lunt brød til og smør. Detaljer som at smøret var tempereret og ikke stenhårdt som man ofte oplever - gjorde bare at det hele virkede meget gennemtænkt. Til hovedret fik jeg kylling og et glas Château Smith Havt Lafitté til - Cerbarnet/Merlot. Kyllingen var også velsmagende men vel dybest set lidt kedelig ikke mindst i anretningen i forhold til de første to. Til dessert meget fin sorbet med to kugler is, jordbør og blåbær. Igen tempererede bær og meget velsmagende is. Jeg fik en kop kaffe til og da jeg skulle arbejde lukkede baren dér for mit vedkommende. Serveringen foregik fra galley direkte til mit bord - uden bakke og på hvid dug. Det fungerede godt og der var på intet tidspunkt kludder i synkroniseringen mellem vin og mad og crew var opmærksomme og super venlige.

Is.jpg


Det var 787-8 Dreamliner vi fløj med, min først tur med den. Alt det meget hype om bedre luft, mindre jetlag og hyggeligt LED lys syntes jeg egentlig ikke var så meget at råbe hurra over. Men dejlig lys kabine og indretningen med skrå sæder i 1-2-1 fungerer helt perfekt når man rejser alene. Min vinduesplads var vinklet mod de store vinduer så jeg kunne se ud på skyerne mens jeg spiste - det var rigtig rigtig godt. Billedet her viser hvordan jeg sad hvis jeg så lige frem. Det er rigtig fint med baren bag de forreste sæder. Jeg ville vælge de to bagerste sæder som sidste prioritet, de er ret isolerede, men tæt på toiletter og baren.

Udsigt.jpg

Midtersæderne er knap så gode hvad udsigten angår - men det man bør vælge hvis man rejser to sammen og ønsker at tale undervejs. Sædet var godt - jeg prøvede ikke flat-seat på turen. Der blev uddelt en lille toilet taske fra Giorgio Amarni - og chokoladen var "Grand Crus" fra Valrhona. Inden pyjamas på denne tur, men det er heller ikke oplagt at sove på turen fra København til Doha.

Jeg valgte som sagt at arbejde på turen ned mod Doha så fik prøvet WIFI internet som fungerede rigtig godt. Dog ikke gratis og endte med en regning på USD 52.71 hvor jeg primært håndterede mails. Jeg prøvede ikke in-flight underholdningen.

Der var lidt over halvt fyldt i kabinen. Turen fra København til Doha er nok noget af det bedste jeg har oplevet hvad mad og service angår og kombineret med den lækre seating hvor man er "helt alene" i sit sæde - ja så stryger den ind som nummer 1.

Vi ankom rettidigt til Doha. Bemærkede i øvrigt at både ved ankomst til Doha og Manila skal "crew take your seats for landing" i rigtig god tid før der faktisk landes. Måske et tilfælde - men der gik vel 15-20 minutter før vi landede begge gange.

Sammenlignet med Emirates var maden, servicen og hele kabinen mindst ét niveau over. Der var endda en skuffe til sko - på 777ER hos Emirates kan man faktisk ikke tage skoene af før man er lettet. Emirates har en isoleret "ø" til premium passagerer ved gaten, det har Qatar ikke - så der står man sammen med "dem på economy". Det er i praksis nok lige meget, men det betyder at der ikke er nogen siddeplads hvis man kommer sent til gaten.

I Doha lufthavn tog det kort tid at komme til terminalen og finde loungen. Security inden man kom ind i lufthavnen tog 1 minut. Hyggelig lounge, selv om den er stor, og markant mindre "larm" end i Dubai hos Emirates. Der findes alt fra vand, sodavand, øl, vin, drinks til diverse mad - også "rigtig" mad som steaks osv. Jeg forsøgte faktisk at bestille en steak, men det dukkede aldrig op. Derimod fik jeg en skål skaldyrs suppe som var rigtig fin.

Lounge.jpg

Suppe.jpg


Jeg var i loungen cirka 2,5 time og det er et fint sted, man kan sagtens bruge mere tid der. Hvis man rejser med børn er der et specielt familie område - plus der findes en rum med elektroniske spil og et bordfodbold.


Turen videre til Manila foregik med 777-300ER - jeg havde sæde 3K. Vinduesplads - og flyet har 2-2-2 layout. Boarding foregik efter samme model som fra København hvor jeg blev vist hen til min plads og blev introduceret til crew. I forhold til min tur med Emirates som jo også flyver med 777-300ER var det ret bemærkelsesværdigt hvor meget mere luft der var i kabinen - forskellen skyldes nok at Emirates har et ekstra sæde på hver række i 2-3-2. Kabinen var helt fyldt, 30 sæder i alt. Efter afgang fik jeg appetizer - Prawn in crispy wonton wrapper og derefter Smoked Salmon med et glas Saint Clair - Sauvignon Blanc 2012 til. Igen rigtig fin mad, dog igen kylling til hovedret og sorbet til dessert - men det sprang jeg over for at få lidt søvn. Menuen er i øvrigt længere og der findes også ost som mellemret, men nu spiser jeg ikke ost :) Det mad jeg fik blev igen serveret i fineste ro og orden på trods af en helt fyldt kabine. Ingen stress og det hele virkede bare. Meget fint. Der var pyjamas - desværre kun i størrelse L (og XL) som begge er meget store. Jeg tog dog en L og det var ikke dumt i stedet for at sove i jeans og skjorte!

Igen var servicen super - for eksempel da jeg skulle til at sove stod jeg i kø ved toiletterne foran (der er 2) og så kom der en hen for at vise mig ned til toilettet bagerst i kabinen, som så var ledigt. Jeg fik cirka 5,5-6 timers søvn og sov faktisk fremragende. Sædet er ikke 100% flat, men tæt på - eller i det mindste konstrueret så man ligger rigtig godt. God stor hovedpude og fin sovekomfort uden madras i stolen. Det er intet problem at sove ved vindue med en "makker" mod gangen man kan nemt gå hen over for at komme på toilettet osv.

Da jeg vågende fik jeg børstet tænder og skiftet tøj. Og uden videre kom der en forbi da jeg havde sat mig for at høre hvad jeg kunne tænke mig til morgenmad. Der var en del at vælge imellem men fik igen laks og så rib eye steak sandwich. Det første var rigtig fint, sandwich'en var lidt tør og kedelig at se på - men velsmagende nok. Der er også omelet, fisk, müsli, mv. Faktisk ret imponerende udvalg til morgenmad - og igen fungerede det rigtig fint at man bare fik maden serveret når det passede.

VI landede i Manila lidt forsinket efter at have cirklet rundt et par gange. Det blev ikke kommenteret af kaptajnen, men ned kom vi da. Der var ingen kø i emigration og prioity baggage fungerede - hurra for det - mine kufferter var blandt de første på båndet.

Konklusionen er ret klar - det var absolut bedre end Emirates. Måske de var uheldige da jeg var med sidst med bøvl med at få folk placeret og ventetider på maden. Men det var der bare ikke hos Qatar. Der var styr på det og det hele virkede bare. At de kalder sig "the world's 5-* airline" var så også hvad jeg oplevede i praksis. Og servicen er en ting, men flyene er også bare lidt bedre med mere luft og plads - også i 777-300. Der var virkelig ikke meget at sætte fingeren på - det er vel kun separat premium sektion i gaten hvor Emirates er bedre. At en returbillet til Manila med Qatar så kunne købes for 12.704 DKK gør valget let. Men selv med normal-pris som nok er 1-2000 dyrere end Emirates syntes jeg dog stadig at der leveres fuld valuta for pengene.Det er gennemgående at man kan få både kolde og varme håndklæder - specielt for en kold nordisk borger som mig der elsker det kolde gys er det altså ikke dumt heller :)

Jeg glæder mig til at se at (om) de holder standarden hjem igen.
 

LarsCph

Medlem
Så er det så småt ved at være tid til at flyve hjem - på onsdag sidst på eftermiddagen flyver jeg fra Manila, Philippines - Ninoy Aquino International, terminal 1. Det ser igen ud til at blive et fyldt fly

MNL - DOH - 777-300ER

MNL_DOH.jpg


DOH - CPH - 787-8
DOH_CPH.jpg
 

Gus

Medlem
Jag är ingen vinkännare men är inte Domaine Zind Humbrecht otroligt gott? Mycket godare än de flesta Champagne jag smakat! Vad säger expertisen?
 

Gus

Medlem
@LarsCph Kokos- och pumpasoppan låter himla god, var den det? Hur lång är flygtiden Doha-Manilla? Jag ser att man får både middag och frukost. När jag flög Doha-Köpenhamn fick jag bara 1 måltid. Vad är tidsgränsen för att det ska serveras 2 måltider?
 

LarsCph

Medlem
Hmmm - jeg prøvede den ikke må jeg indrømme, men det lyder god. Jeg brugte det meste af tiden fra Doha til Manila på at sove da jeg havde spist på turen fra København til Doha.

Flyvetiden er 8h55 - jeg ved ikke hvad grænsen er, men der var som du bemærker to måltider. På turen fra København var det kun ét. Og der var pyjamas - hvilket jeg heller ikke fik mellem København og Doha. Tiden fra København til Doha er 5:55.
 
  • Gilla
Reactions: Gus

LarsCph

Medlem
Så er første skridt i hjemrejsen overstået - jeg er nået til Manila Ninoy Aquino Terminal 1. Første bump på vejen var baggage scanning på vej ind til check ind skrankerne. De ville se i min ene kuffert hvor der var et par flasker lokal rom - "you are not allowed to bring that sir, it's illegal". Siger at det er godt med ham og det må vej nu godt. Efter lidt parlementeren hvor jeg beder om at se nogen nedskrevne regler om hvor der står at man ikke må udføre sprit - ender han med at sige at for lidt tips kan det lade sig gøre. Så jeg ender med at betale ham 100 pesos og så kan jeg komme videre.

Hvad gør man ikke for at holde hjulene i gang... :)

Check in hos Qatar Airways gik fint, det var et selskab på to rejsende foran mig i køen - det tog 5 minutter så var det min tur. Check in var effektiv, venlig og som det skulle være. Mine to kufferter vejede samlet 41 kg men det blev ikke bemærket. Til min positive overraskelse så betaler Qatar Airways terminal fee som man normalt selv skal betale - men det var jo fint. Det tog maximalt 20 minutter at komme gennem emmigration og security, der er ingen fast track - men der var til gengæld meget lidt kø.

Loungen som Qatar Airways anvender her er "PAGSS Lounge". Den er ikke stor, ret fyldt - men det er fint nok - og meget bedre end ude i terminalen. Basis sortiment med San Miguel, diverse sodavand, lidt sandwich og mad. Ingen vin, et lille udvalg i sprit. Men der mangler tonic til at mixe en pre-flight GT. Det går nok, nu kan jeg bare drikke en øl og bruge deres wifi og vente 1,5 times tid til vi kan gå om bord... Jeg så "min" 777'er rulle på plads ved gaten da jeg gik til loungen så chancen for planmæssig afgang er der :)

Edit - i øvigt er det sådan lidt "hyggeligt" at de har en liste med navne i loungen over hvem de kunne forvente. Jeg blev bedt om at kvittere da jeg gik ind.
 
Last edited:

LarsCph

Medlem
Beklager forsinkelsen - men der var lige lidt familie og andet som skulle passes efter den lange tid væk hjemmefra :)

Turen hjem fra Manila til København via Doha med Qatar Airways var også rigtig fin. Boarding i Manila startede til tiden og jeg var om bord som en af de første passagerer. Efter jeg havde sat mig kom "min" steward forbi for at hilse velkommen endda med en "it's good to have you back onboard with us, sir". Det er lidt biligere point det ved jeg godt, specielt på hjemturen af en t/r rejse - men det gør lige at man da føler sig bare lidt ekstra velkommen. Jeg er spændt på om at har nok styr på mig til at kunne det samme når jeg rejser med familien til Bali om en måneds tid :)

I Manila var der intet problem i at få et glas champagne inden afgang og igen en dejlig kold serviet! Inden afgang blev der også delt pyjamas ud - og denne gang havde de endda i min størrelse - så det var super og jeg kunne nå at skifte inden take off. Der blev også noteret madbestillinger, jeg besluttede mig for følgende menu: (menu kommer lidt senere, jeg skal lige have fundet og taget billeder af menukortene - men maden var rigtig god!)


Igen var kabinen helt fyldt, men modsat Emirates føltes det stadig luftigt og relativt privat. Det gør en kæmpe forskel tror jeg at man har et sæde mindre i hver række. Jeg havde vinduesplads og man kan ret ubesværet skræve hen over sin medpassager hvis vedkommende sover. Vi kom afsted og jeg fik den lille appetizer serveret med en glas Pol Roger.


Til forskel fra på udturen blev bordet dækket fra en serveringsvogn - jeg beklager virkelig de dårlige mobilbilleder - men den ses på et af billederne. Resten af serveringen var helt som på udturen hvor maden blev båret ud på tallerken og serveret. Det fungerer rigtig godt syntes jeg og giver en god ro i kabinen også mens der spises. Hvad der trækker ned var at på turen blev min vin konsekvent serveret efter maden, og igen med en del ventetid. jeg havde fået min suppe og efter at have ventet (synets jeg selv) tålmodigt i 4-5 minutter spurgte jeg efter vinen. Svaret var "we are just opening the bottle sir" - der gik så et minuts tid til hvorefter jeg fik skænket et glas fra en flaske som var halv tom - hvis den lige var åbnet så havde de da godt nok taget en god tår af den selv :) Det samme fandt sted ved hovedretten, vinen blev serveret 5+ minutter senere end hovedretten. Jeg ved ikke helt hvad grunden er til at de gør det "omvendt", men kan forestille mig at det sparer på drikkevarerne når man ikke kan nippe af vinen inden maden serveres. Mig irriterer det en del, jeg sætter stor pris på at drikke viden TIL min mad og ikke efter.

Efter middagen fik jeg en dobbelt espresso og et glas af den udmærkede cognac der er med om bord. Og herefter cirka 4 timers søvn på vejen mod Doha. Ulempen ved denne flyvning var at vi ankom hvad der svarer til klokken 3 om natten Manila tid i Doha - det er ikke helt optimalt i forhold til søvn undervejs. Det gik dog endda og loungen i Doha var igen meget rolig. Jeg havde noget kortere ventetid på vej hjem, men nåede en enkelt øl og så fik jeg prøvet bruserne. Det var et rigtig fint og fuldstændig rengjort bruserum jeg fik tildelt efter en kort ventetid på 20 minutter. Dejlig stor bruser og lækre bløde håndklæder - og det var meget velkommen med et bad til at skylle støvet fra Manila af.

Boarding mod København var igen til tiden og blev budt velkommen om bord igen. Selv om det selvfølgelig bliver en anelse "mekanisk" - syntes jeg alligevel det fungerer ret godt at de kommer rundt for at hilse og lige småsnakke lidt hvis man lægger op til det. Der blev udleveret en ny pyjamas til turen mod København.

Jeg bad om at få serveret tomatsuppen fra menuen så hurtigt som muligt efter takeoff og så ville jeg så bare sove lidt mere. Det var intet problem og så snart vi var i luften blev jeg serveret en rigtig god og lækker krydret tomatsuppe. Bad om ikke at blive vækket til morgenmad så jeg sov til 50 minutter før ankomst til København hvor jeg så nåede at få en kop kaffe og et glas friskpresset appelsinjuice.

I øvrigt kan man tydeligt mærke forskel på at flyve 787-8 og 777ER syntes jeg - klart til 787-8's fordel. Den er mere støjsvag og luften er bare bedre, jeg har kontaktlinser og det er mærkbart mindre tørre øjne i 787-8.

Vel ankommen til Kastrup Lufthavn følte jeg mig straks hjemme! Vi ankom 25 minutter før tidsplanen. Baggage priority fungerede igen og mine kufferter ankom som de allerførste efter at crew baggagen var rullet ind.

Alt i alt igen en meget fin tur hjemover og jeg syntes Qatar Airways holder niveauet. Det er det bedste business class produkt jeg har prøvet til dato. Det eneste som irriterende mig var serveringen af vin efter mad - jeg må prøvet at huske at bede om at få det omvendt næste gang jeg rejser med dem for at se om det kan lade sig gøre :) Jeg vil ikke tøve med at vælge dem igen hvis jeg skal på rejse hvor routen via Doha giver mening.


www.laje-foto.dk - 20150527 - IMG_3134.jpg


www.laje-foto.dk - 20150527 - IMG_3135.jpg


www.laje-foto.dk - 20150527 - IMG_3137.jpg


www.laje-foto.dk - 20150527 - IMG_3138.jpg


www.laje-foto.dk - 20150527 - IMG_3140.jpg


www.laje-foto.dk - 20150527 - IMG_3142.jpg


www.laje-foto.dk - 20150527 - IMG_3143.jpg


www.laje-foto.dk - 20150527 - IMG_3146.jpg


www.laje-foto.dk - 20150528 - IMG_3152.jpg


www.laje-foto.dk - 20150528 - IMG_3153.jpg


www.laje-foto.dk - 20150528 - IMG_3156.jpg


www.laje-foto.dk - 20150528 - IMG_3157.jpg


www.laje-foto.dk - 20150528 - IMG_3158.jpg
 
Last edited:
Toppen