Senaste nytt

Kvalitetsmad på SAS ifølge nyt Skyscanner review

pep

Medlem
Når passagererne leger madanmeldere, er det godt nyt for SAS - Politiken.dk

Det hårdt trængte flyselskab SAS får hæder for bedste flymad på de korte ruter.



Midt i en tid med dårlige nyheder for luftfartsselskabet SAS er der et lyspunkt: Det er tilsyneladende en udsøgt fornøjelse for passagerne hos SAS i Europa at indtage maden om bord. 550 rejsende og bloggere fra hele Europa har optrådt i rollen som madanmeldere i den årlige undersøgelse af flyselskabernes kulinariske tilbud, og prisen for bedste måltid på de korte ruter går til SAS.


Panelet bedømte måltiderne ud fra smag, anretning og valgmuligheder. Prisen, European Airline Food Awards, uddeles af det globale rejsesøgesite Skyscanner, og gik til SAS foran tyske Lufthansa og sidste års vinder Turkish Airlines på tredjepladsen.

Det er en ære, især når det er kunderne, der har talt, lyder det fra SAS. »SAS arbejder konstant med at udvikle produkter og tjenester, som vores passagerer sætter pris på, og som kan forbedre rejseoplevelsen«, siger Philip Wågnert, VP Product Development & Management, SAS, i en pressemeddelelse.

»Maden om bord udvikler vi med spændende alternativer og gode råvarer, som gerne skal være dyrket lokalt og økologisk«, siger han. Passagerne har tilsyneladende ment, at de har fået valuta for pengene, når de har købt mad om bord på flyet hos SAS, for SAS er det eneste selskab i kategorien, hvor passagerne skal betale for måltidet om bord.

Men også på de lange ruter med gratis mad klarer SAS sig godt. SAS er kåret som nummer tre i kategorien for lange flyvninger efter hollandske KLM og russiske Aeroflot.

I kategorien for lavprisselskaberne kom det tyrkiske selskab Pegasus ind på en klar førsteplads med Flybe på en andenplads, Monarch på tredjepladsen og esayJet som nummer fire, oplyser Skyscanner.

En anden undersøgelse, som Skyscanner foretog for nylig blandt 1500 internationale rejsende, viste, at 54 procent af de flyrejsende mener, at kvaliteten af flymad generelt er god.
/ritzau/
 
Toppen